Entrepriseforsikring

Som bygherre i et byggeprojekt er du ansvarlig for, at byggeriet er forsikret korrekt – også selv om der er en professionel entreprenør på opgaven. En entrepriseforsikring består typisk af tre grunddækninger, som du kan sammensætte efter din virksomheds behov.

 

All-risks:

 

Denne del af entrepriseforsikringen dækker som udgangspunkt uforudsete skader. Den dækker de skader, som du ikke har indflydelse på og som alligevel opstår under byggeriet.

Eksempelvis:

 

  • Brand
  • Storm, skybrud og tøbrud
  • Tyveri og hærværk
  • Vandskade
  • Jordskred, sætningsskader og sammenstyrtninger
  • Væltede og nedfaldne genstande

 

Bygherrens bestående bygninger:

 

Denne del af forsikringen dækker de uforudsete skader, der kan opstå på dine eksisterende bygninger i byggeperioden. Den er især relevant, hvis der er tale om en tilbygning eller en renovering.

 

Ansvar:

 

Forsikringen omfatter det erstatningsansvar, du som bygherre har for skader på personer eller ting, som er en direkte følge af byggeriet. Forsikringen omfatter også håndværkernes ansvar for skader på ting i forbindelse med følgende arbejde:

 

  • Nedramning af pæle og spuns og optrækning af spuns
  • Midlertidig grundvandssænkning
  • Undermuring og understøbning
  • Afstivningsarbejde
  • Nedbrydningsarbejde
  • Sprængningsarbejde

info@erhvervsagenturet.dk

43 53 14 44

Torbenfeldsvej 5, 2665 Vallensbæk

© 2017 - CVR. 31182948 - Udviklet og vedligeholdt af IT-ShareVision ApS